Vandt 30 millioner i LørdagsLotto uden at vide det

iStock_000000048204_ExtraSmallEt ægtepar fra Grevinge i Nordvestsjælland fik sig lidt af en overraskelse, da de hele fire dage efter lørdagstrækningen den 30. november 2013 endelig fik tjekket deres lottokupon. De var nemlig de heldige vindere af intet mindre end 30 millioner kroner!

De havde godt hørt om den usædvanligt store gevinst og ægtemanden, som ønsker at være anonym, havde endda joket med kollegaerne om, at han måske var vinderen. Da han endelig fik tjekket lottotallene, overså han det sidste lottotal, og måtte have sin hustrus hjælp til at slå fast, at de havde ikke bare syv rigtige lotto vindertal, men også en rigtig trumf. Dermed havde de vundet både jackpotten og trumf-puljen, hvilket er forklaringen på den usædvanligt store lottogevinst.

Ægteparret har takket ja til Danske Spils tilbud om økonomisk rådgivning, og selvom de er glade for deres lottogevinst, tager de det efter eget udsagn ”stille og roligt”. Planen er at købe en ny bil, afbetale lidt gæld og sætte huset i stand, men mon ikke der også er blevet råd til ekstra store julegaver i år?

Den vindende lottokupon blev købt hos Dagli Brugsen i Grevinge og lotto vindertallene var 13, 17, 19, 20, 24, 31, 32 med ruder knægt som trumf.

De største danske lottogevinster

Gevinsten er den tredjestørste lottogevinst i 2013 og indtager 16. pladsen over de største lottogevinster nogensinde i Danmark. Den største lottogevinst vundet i 2013 blev vundet den 21. august, da en mand fra København vandt jackpotten på 56 millioner i OnsdagsLotto. Den største danske lottogevinst nogensinde blev vundet i 2012 i EuroJackpot og var på 135 millioner kroner!

Leave a reply