Lottohistorie

iStock_000016085399_ExtraSmallDansk og international lottohistorie

Nedenfor kan du læse historien om lotto, hvordan konceptet opstod, hvordan det kom til Danmark, og hvad fremtiden indenfor lotto har at byde på.

Lotto ser dagens lys

Det kan måske virke overraskende at høre, at lottokonceptet egentlig er udsprunget af et politisk eksperiment. Vi skal tilbage til det 15. århundrede i den italienske by Genova, hvor man besluttede sig for at trække lod om fem politiske poster blandt 90 kandidater. Der opstod hurtigt en fast tradition blandt byens indbyggere om at vædde om, hvilke navne der ville blive udtrukket, og heraf opstod altså ideen om at udskifte de 90 navne med tal. Dermed så lotteriet ”5/90” dagens lys og udviklede sig hurtigt til en eftertragtet indtægtskilde for fyrster og konger både i og udenfor Italien.

Lotteri kommer til Danmark

Selv i Danmark har vi en lang og imponerende historik, når det kommer til spil. Selvom det danske lørdagslotto først blev introduceret i 1989, har danskerne faktisk kunne spille lotteri i flere århundreder! Det hele startede med Klasselotteriet som eksisterer den dag i dag. Det er Danmarks ældste lotteri og utrolig nok også en af landets ældste virksomheder.

Lotteriet så dagens lys den 29. juni 1753, da Kong Frederik 5. ved kongelig forordning gav Det Kongelige Opfostringshus privilegium til at drive lotteri. De første trækninger fandt sted året efter på Charlottenborg midt i København. Struensee inddrog dog dette privilegium i 1771, og ejerskabet og lotteriet blev overdraget til Den Danske Stat som stadig er ejer.

Lotto i Danmark

Den 7. oktober 1989 blev der skrevet dansk lottohistorie, da den første lottotrækning fandt sted i Danmark, og alene i den første uge blev der omsat for 12 millioner kroner. Den allerførste lottotrækning fandt dog ingen vinder, men ugen efter vandt den første dansker 2.784.258 kroner i jackpotten! For at vinde jackpotten skal spillere gætte syv ud af 36 lottotal i forbindelse med den ugentlige lørdagstrækning.

Allerede året efter blev det muligt at spille via en online-terminal, så spillere nu kunne vente helt til lørdag med at indtaste deres lottotal, fremfor onsdag som før var deadlinen for at deltage. Der er senere kommet forskellige tilføjelser til det klassiske lørdagslotto såsom tillægstal, jokertal, trumf og lottosystemer, men i sin helhed fremstår lottoet stadig, som det gjorde ved lanceringen i 1989.

I gennemsnit bliver to danskere lottomillionærer om ugen, og den største lottogevinst nogensinde på 38.564.007 kroner blev vundet i 2008 i København!

OnsdagsLotto – et fællesnordisk projekt

DBshutterstock_102617819Viking Lotto, der startede som et fællesnordisk projekt med deltagelse af lottoorganisationer fra otte forskellige nordiske og baltiske lande, skrev global lottohistorie, da det blev lanceret den 17. marts 1993. Der var nemlig tale om verdens første internationale lotto, og i 2001 blev navnet i Danmark ændret til Onsdags Lotto efter dagen for den ugentlige lottotrækning.

Spillere skal gætte seks rigtige lotto vindertal ud af i alt 48 mulige for at vinde jackpotten. Den største danske lottogevinst i OnsdagsLotto til dato blev vundet i august 2005 i Århus og var på 38.482.709 kroner! Den største Jackpot i lottoets internationale historie blev uddelt i 2010 og var på € 15 millioner, svarende til 111,9 millioner danske kroner!

EuroJackpot og EuroMillions

Som følge af Viking Lottos store succes opstod der få af senere to enorme transnationale lotterier, nemlig EuroMillions i 2004 med ni deltagerlande og efterfølgende EuroJackpot i 2012 med 14 deltagerlande. De mange deltagerlande i et enkelt lotto, og det høje indbyggertal i mange af disse lande, sammenlignet med Danmark, betyder, at jackpotten kan nå op på utrolige beløbstørrelser!

EuroJackpots største gevinst blev vundet for nyligt, nemlig i april 2013, da en tysk spiller ramte alle fem udtrukne lotto vindertal og de to tillægstal, hvilket sikrede ham over € 46 millioner i jackpotgevinst!

Den største lottogevinst nogensinde i EuroMillions historie blev vundet af et britisk ægtepar i august 2012, da det lykkedes dem at gætte alle fem lotto vindertal og to Lucky Stars. Dermed kunne de indkassere en lottogevinst på intet mindre end € 190 millioner, svarende til 1,4 milliarder danske kroner!

Fremtidens Lotto

I takt med at internettet er med til at gøre verdenen mindre, fortsætter de enorme trans-nationale lotterier med at stige i popularitet. Dette skyldes især deres imponerende jackpotter og tiltalende lotto vinderchancer, og man er ligefrem begyndt at tale om en konkurrence mellem europæiske og amerikanske gigantlotterier i jagten på verdens største lotto jackpot!

Lotterierne fortsætter med at udvikle sig og indføre nye og spændende funktioner og tillægstal som for eksempel Joker, Trumf og det berømte lotto tillægstal. Mange lotterier giver også spillere mulighed for at spille med lottosystemer, hvilket kan være med til at øge en spillers vinderchancer. Et eksempel på lotto systemer er Lykkelotto som kan spilles i forbindelse med både OnsdagsLotto og LørdagsLotto. Her vælger spilleren mellem 1-5 lottotal, hvorefter en computer tilfældigt udvælger resten af lottotallene.